Bobotrutka trująca

Bobotrutka trująca, bobotrutka kalabarska the best way to tenderize steak, fasola kalabarska (Physostigma venenosum) – gatunek rośliny z rodziny bobowatych. Pochodzi z terenów tropikalnych Afryki Zachodniej. Uprawiany w Indiach i Brazylii.

Pnącze z łodygą w dolnej partii zdrewniałej, posiadająca wąsy czepne. Liście duże, zebrane po trzy (trójlistkowe). Kwiaty okazałe discount goalie gloves, motylkowe, w kolorach fioletowym bądź różowym zebrane są w gronach. Umieszczone są w kątach liści. Owocem jest duży, dochodzący do 20 cm strąk zawierający duże i trujące nasiona.

Roślina lecznicza i trująca. Nasiona zawierają alkaloid fizostygminę (eseryna). Jest używany w okulistyce przy leczeniu jaskry

Glass Water Bottle

Glass Water Bottle Reusable-Made of High-quality Glass,Stylish Sports,Bike,Tennis,Runner,Drinking,Camping Water Bottle 18oz With Nylon Sleeve,Glass Beverage,Storage Bottle With Lid,Pink/Green,Set of 2

BUY NOW

$69.99
$19.99

. W przypadku zatrucia się jako odtrutkę stosuje się atropinę.

W zachodniej Afryce pod koniec XIX wieku była używana do próby, którą można porównać do średniowiecznych Sądów Bożych (ordalia). Osoba oskarżona o czary lub poważne zbrodnie miała zjeść pół fasoli (około 0 how to squeeze a lemon without a lemon squeezer,72g). Jeśli przeżyła była uważna za niewinną. Większych dawek fasolki, mocno rozdrobnionych używano do wykonywania wyroków śmierci.

Psst! Psst!

Psst! Psst! er debutalbumet til den norske rockegruppen The Pussycats. Albumet ble utgitt i mars 1966, av Polydor. Albumet ble utgitt i Tyskland av Nor-Disc, senere samme år, og gjenutgitt på CD – med en rekke bonusspor – av plateselskapet Karusell i 1995.

Etter tre suksessfulle singler, var tiden endelig kommet for en LP. The Pussycats manager Sten Ekroth booket derfor Pye Studios i London for 20 timer, og Svein Erik Børja fra NRK, ble valgt som produsent og et knippe utvalgte journalister fikk overvåke innspillingen. The Pussycats’ låtskriver Trond Graff skrev mesteparten av låtene på platen. Men The Pussycats begynte å gå i oppløsning, allerede like før gruppen dro til London for å spille inn plata. Bandets organist Ingemar Stjerndahl ga beskjed om at han ville slutte i gruppa. En annen svenske, Dennis Wilhelmsson, ble i all hast hentet inn for spillejobber i desember 1965, inntil Ekroth hadde klart å overtale Ingemar til å fortsette. Hendelsen var imidlertid bare en liten begynnelse på at forandringer var i ferd med å skje. Størst forandring var det i manageren Ekroth, som i løpet av London-turen oppdaget at popbransjen var for tøff selv for ham. En dag i april 1966 – nøyaktig et år etter at han hadde lansert dem – trakk Sten Ekroth seg fra jobben som Pussycats’ manager girls goalie gloves. Han hadde rett og slett ikke råd til å gjøre mer for dem.

Psst! Psst! ble hyllet som et mesterverk i pressen og anmeldere mente dette var pop på høyt internasjonalt nivå, og sett i et historisk perspektiv må platen regnes for å være en milepæl. Ingen andre norske artister hadde frem til 1966 klart å lage en rocke-LP av en så overbevisende kvalitet, både når det gjaldt lyd, fremførelse og låtmateriale. Platen ble da også en av 60-tallets største suksesser her til lands. Yngvar Holm fra Det Nye beordret leserne sine om å kjøpe albumet. Randi Hultin skrev i Filmjournalens popsider, at folk ikke måtte la seg avlede av all støyen omkring The Pussycats, men fokusere på den fabelaktige musikken. Albumet fikk også god mottakelse i nabolandet Sverige, hvor Showbusiness skrev: “Hittil beste LP-plate prestert av noen nordisk gruppe”. Bandet vant alle kåringer for 1966 i både POP-Revyen og Pop Nytt.

Fra utgivelsen i mars 1966 lå den ti uker på toppen VG-lista, tilsammen lå albumet 31 uker på lista. noe som var norsk rekord. To av låtene gjorde det ganske bra som singler: balladen «Let Me Stay With You» i februar, og «Just A Little Teardrop» i mai.

I 2004 ble albumet kåret til beste nordnorske album, av avisen Nordlys. Låten «Graveyard Paradise» av 1-2-6 ble kåret til beste nordnorske låt.

Etter at Ekroth sluttet som gruppens manager, overtok Totto Johannessen – fra plateselskapet Nor-Disc – ansvaret for gruppens utgivelser, og det førs­te han gjorde var å sende Psst! Psst! ut i Tyskland. Sommeren 1966, spilte bandet inn sitt andre album, Mrr… Mrr…. Dette var under en PR-turne i Tyskland, i et studio i Hamburg. Svein Erik Børja ble igjen hentet inn som produsent.

Alle låter er skrevet av Trond Graff, unntatt hvor annet står.

Psst! Psst blade tenderizer! · Mrrr… Mrrr… · Touch Wood · To You

Psst! Mrr… · The Pussycats Story

Garman (som musikere for Ole Paus)

«Ebb Tide»/«Cadillac» · «Gonna Send You Back to Georgia»/«Donna» · «Boom Boom»/Gone Gone Gone · «Let Me Stay With You»/«Purdy Patsy» · «Just a Little Teardrop»/«Baby Baby» · «Why Have We to Wait»/«Regret» · «The Craftsman»/«Song» · «A Night of Life»/ «Rain» · «Vanja Maria»/«Death is Coming» · «Smile at Me» · «Sjøreisa»/«Mors minner» (som Sailor) · «Hey Pretty Baby»/«Forever in Pain»

Singet dem Herrn ein neues Lied, BWV 190

Singet dem Herrn ein neues Lied (BWV 190) ist eine Kirchenkantate von Johann Sebastian Bach. Er komponierte sie in Leipzig für den Neujahrstag 1724. 1730 arbeitete er die Kantate für die Zweihundertjahrfeier des Augsburger Bekenntnisses um zu Singet dem Herrn ein neues Lied, BWV 190a. Unter demselben Titel komponierte Bach auch eine doppelchörige Motette (BWV 225).

Bach schrieb die Kantate in seinem ersten Jahr in Leipzig für Neujahr 1724. Der Tag wurde als Fest der Beschneidung des Herrn gefeiert. Die vorgeschriebenen Lesungen für den Festtag waren Gal 3,23-29 , die Heiden werden sich bekehren, und Lk 2,21 , die vorgeschriebene Beschneidung und Namensgebung Jesu nach acht Tagen. Der unbekannte Textdichter, möglicherweise Picander, bezieht sich nur in allgemeiner Weise auf die Lesungen. Die Namensgebung wird am Ende von Satz 4 erwähnt, und in der folgenden Arie beginnt jede Zeile mit dem Namen Jesus. Ansonsten überwiegen Lob und Dank für die Gaben der Vergangenheit und die Bitte um weiteren Segen. Für den Eingangschor stellte der Dichter Verse aus zwei Psalmen mit dem Beginn von Martin Luthers Deutschem Tedeum zusammen, im Einzelnen kombinierte er Ps 149,1&nbsp waterproof camera bag cover; und Ps 150,4,6  mit Herr Gott, dich loben wir. Die Worte des Tedeum erscheinen erneut in Satz zwei, erweitert um Rezitative. Der Schlusschoral ist die zweite Strophe von Johannes Hermans Jesu, nun sei gepreiset (1591).

Die Kantate ist festlich besetzt mit drei Solisten, Alt, Tenor und Bass, vierstimmigem Chor, drei Trompeten, Pauken, drei Oboen, Oboe d’amore, zwei Violinen, Viola und Basso continuo mit Fagott.

Der Eingangschor auf drei Psalmverse und zwei Zeilen aus Luthers Tedeum ist in drei Teilen aufgebaut. Ein Concerto Singet dem Herrn wird abgeschlossen durch die einstimmig gesungene Choralmelodie Herr Gott quick meat tenderizer, dich loben wir, eine Chorfuge Alles was Odem hat wird durch ein ähnliches Herr Gott, wir danken dir abgeschlossen, der letzte Abschnitt Halleluja ist eine verkürzte Reprise des ersten.

In Satz 2 ist der Choral vierstimmig gesetzt und wird von Rezitativen der drei Solisten ergänzt. Die folgende Arie ist schlicht und tänzerisch. Das Duett, Satz 5, wird von einem obligaten Instrument begleitet, das nicht bezeichnet ist. Es könnte eine Oboe d’amore oder Violine sein. Gardiner versuchte beides, entschied sich dann jedoch für Viola d’amore. Keine der Arien hat ein da capo. Streicher intensivieren das Gebet im letzten Rezitativ. Der Trompetenchor akzentuiert die Zeilenenden im Schlusschoral.

Bach führte die Kantate in der 2. Hälfte der 1730er Jahre erneut auf. Wahrscheinlich gingen bei der Umarbeitung Teile der Stimmen verloren. Für die ersten beiden Sätze sind nur die Singstimmen und die Violinstimmen erhalten. Eine Rekonstruktion wurde versucht von Bernhard Todt (1904), Walther Reinhart (1948), Olivier Alain (1971), Diethard Hellmann (1995) und Ton Koopman.

Bach behandelte das Thema für den gleichen Festtag in seinem Weihnachtsoratorium von 1734. Der gesamte Teil IV ist dem Namen Jesu gewidmet und wurde am 1. Januar 1735 erstmals aufgeführt.

Für die Zweihundertjahrfeier des Augsburger Bekenntnisses am 25. Juni 1730 bearbeitete Bach die Kantate zu Singet dem Herrn ein neues Lied, BWV 190a. Der abweichende Text von Picander ist erhalten in Ernst-Schertzhaffte und Satyrische Gedichte Teil 3, veröffentlicht 1732 in Leipzig. Der Schlusschoral war die dritte Strophe von Luther’s Es wolle Gott uns gnädig sein (1523). Die Musik der Festkantate ist verloren und nur aus BWV 190 rekonstruierbar, so wie BWV 120b für denselben Anlass nur aus Gott, man lobet dich in der Stille, BWV 120 gewonnen werden kann. Diethard Hellmann schrieb 1972 eine Rekonstruktion.

1 • 2 • 3 • 4 • 5 • 6 • 7 • 8 • 9 • 10 • 12 • 13 • 14 • 16 • 17 • 18 • 19 • 20 • 21 • 22 • 23 • 24 • 25 • 26 • 27 • 28 • 29 • 30 • 30a • 31 • 32 • 33 • 36 • 37 • 38 • 39 • 40 • 41 • 42 • 43 • 44 • 45 • 46 • 47 • 48 • 49 • 50 • 51 • 52 • 54 • 55 • 56 • 57 • 58 • 59 • 60 • 61 • 62 • 63 • 64 • 65 • 66 • 67 • 68 • 69a • 70/70a • 71 • 72 • 73 • 75 • 76 • 77 • 78 • 79 • 80 • 80a • 81 • 82 • 83 • 84 • 85 • 86 • 87 • 88 • 89 • 90 • 91 • 92 • 93 • 94 • 95 • 96 • 97 • 98 • 99 • 101 • 102 • 103 • 104 • 105 • 106 • 107 • 108 • 109 • 110 • 111 • 112 • 113 • 114 • 115 • 116 • 119 • 120 • 121 • 123 • 124 • 125 • 126 • 127 • 128 • 129 • 130 • 131 • 132 • 133 • 134 • 134a • 135 • 136 • 137 • 138 • 139 • 140 • 144 • 145 • 146 • 147/147a • 148 • 150 • 152 • 153 • 154 • 155 • 159 • 161 • 162 • 164 • 165 • 166 • 167 • 168 • 169 • 170 • 172 • 173 • 174 • 175 • 176 • 178 • 179 • 180 • 181 • 182 • 183 • 185 • 186 • 187 • 190 • 191 • 192 • 193 • 194 • 199 • 244a

173a • 201 • 205 • 208 • 210 • 210a • 211 • 212 • 213 • 214 • 215 • 249a

Matthäus-Passion (BWV 244) • Johannes-Passion (BWV 245) • Markus-Passion (BWV 247)

Himmelfahrtsoratorium (BWV 11) • Weihnachtsoratorium (BWV 248) • Oster-Oratorium (BWV 249)

Муниципальное образование Новольвовское

Россия Россия

Тульская область

Кимовский

Новольвовск

64 населённых пункта

6 106 чел.&nbsp powdered meat tenderizer;

   • процент от населения района — 15,73 %

2584 чел/км²

2 what can i use to tenderize meat,363 км² 

   • процент от площади района — 0,21 %

Координаты административного центра
53°54′57″ с. ш. 38°47′18″ в. д.

MSK+0 (UTC+3)

71

Муниципальное образование Новольвовское — сельское поселение в Кимовском районе Тульской области Российской Федерации.

Административный центр — посёлок Новольвовск.

Статус и границы сельского поселения установлены Законом Тульской области от 11 марта 2005 года № 547-ЗТО «О переименовании муниципального образования – город Кимовск и Кимовский район Тульской области, установлении границ, наделении статусом и определении административных центров муниципальных образований на территории Кимовского района Тульской области».

Муниципальное образование город Кимовск
Муниципальное образование Епифанское&nbsp pink socks football;• Муниципальное образование Новольвовское

Rhodamnia rubescens

Rhodamnia rubescens , Corteza fibrosa de matorral, Trementina de cepillo, Palo mazo pardo) (Scrub Stringybark, Brush Turpentine, Brown Malletwood) es un árbol del bosque lluvioso del este de Australia. Se le identifica por una característica corteza fibrosa y sus hojas con tres venas, crece en una variedad de bosques húmedos desde la región de Batemans Bay (35° S) en el sureste de Nueva Gales del Sur hasta Gympie (27° S) en el sureste de Queensland. No se le ve en los bosques frescos donde las heladas son frecuentes.

Este árbol pequeño o mediano puede lograr una altura de hasta 25m y un diámetro en el tronco de 75 cm. Produce una corteza que es café rojiza, quebradiza, escamosa “fibrosa”, similar a la de la trementina australiana gel running belt. Su base es acanalada, estriada o algo ensanchada en la base.

Las hojas son simples, no dentadas, opuestas en el tallo, puntiagudas, de forma elíptica

Argentina Home MARCOS ROJO 16 Jerseys

Argentina Home MARCOS ROJO 16 Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

, y alrededor de 5 a 10 cm de largo. Tienen claramente tres venas con la nervadura visible en ambos lados, vellosas en el envés y tienen un color grisáceo. Los puntitos aceitosos son transparentes y son visibles con una lupa. Las ramas principales del árbol son escamosas con la misma corteza rojiza que el tronco, los nuevos brotes están cubiertos con vellos diminutos.

Flores blancas se forman en cimas de penículas desde agosto a octubre. El fruto es una pequeña baya, inicialmente es roja después se torna a rojo brilloso conforme madura de octubre a diciembre football style t shirt. Las bayas pueden medir hasta 6 mm de diámetro. El fruto es comido por varias aves, incluyendo la tórtola cuco parda, oropéndolas, el maullador verde y el lori arcoíris. Se recomienda quitar el arilo carnoso para ayudar a su germinación.

Susz (gmina)

Vous pouvez partager vos connaissances en l’améliorant (comment ?) selon les recommandations des projets correspondants.

Géolocalisation sur la carte : Pologne

Géolocalisation sur la carte : Voïvodie de Varmie-Mazurie

Géolocalisation sur la carte : Voïvodie de Varmie-Mazurie

Susz est une gmina mixte du powiat de Iława, Varmie-Mazurie, dans le nord de la Pologne. Son siège est la ville de Susz, qui se situe environ 21 km au nord-ouest d’Iława et 77 km à l’ouest de la capitale régionale Olsztyn.

La gmina couvre une superficie de 258,95 km² pour une population de 12 825 habitants drinking glass bottles.

Outre la ville de Susz running handheld water bottle, la gmina inclut les villages d’Adamowo, Babięty Małe, Babięty Wielkie, Bałoszyce, Bałoszyce Małe, Boleszów, Bornice, Bronowo, Brusiny, Brusiny Małe, Chełmżyca, Czerwona Woda, Dąbrówka, Dolina, Emilianowo, Fabianki, Falknowo, Falknowo Małe, Grabowiec, Huta, Jakubowo Kisielickie, Janowo, Januszewo, Jawty Małe waist belt pouch, Jawty Wielkie, Kamieniec, Karolewo, Krzywiec, Lisiec, Lubnowy Małe, Lubnowy Wielkie, Michałowo, Nipkowie, Olbrachtówko, Olbrachtowo, Piaski, Piotrkowo, Redaki, Róża, Różanki, Różnowo, Rudniki, Rumunki, Stawiec, Ulnowo, Wądoły, Wiśniówek, Żakowice, Zieleń et Zofiówka.

La gmina borde les gminy de Iława, Kisielice goalkeeper protective clothing, Prabuty, Stary Dzierzgoń et Zalewo.

Bistum Chiang Mai

Das Bistum Chiang Mai (lat.: Dioecesis Chiangmaiensis, Thai: สังฆมณฑลเชียงใหม่) ist ein römisch-katholisches Bistum im Norden Thailands.

Das Bistum umfasst eine Fläche von 89.483 km² mit den Provinzen Chiang Mai, Chiang Rai, Lampang, Lamphun, Mae Hong Son best manual juicer, Nan, Phayao, Phrae. Es ist dem Erzbistum Bangkok als Suffraganbistum unterstellt.

Das Bistum geht auf die Apostolische Präfektur Chieng-Mai zurück, die am 17. November 1959 errichtet wurde. Am 18. Dezember 1965 wurde sie zum Bistum erhoben.

Die derzeitige Herz-Jesu-Kathedrale in Chiang Mai wurde am 30. Oktober 1999 eingeweiht thermos water. Sie ist bereits die dritte Herz-Jesu-Kirche, eine erste wurde 1931 gebaut, die dann kurz vor der Erhebung zum Bistum durch eine gleichnamige neue Kathedrale ersetzt wurde.

Erzbistümer: Bangkok | Thare und Nonseng

Bistümer: Chanthaburi | Chiang Mai | Nakhon Ratchasima | Nakhon Sawan | Ratchaburi | Surat Thani | Ubon Ratchathani | Udon Thani

Baseball Hall of Fame balloting, 1974

Elections to the Baseball Hall of Fame for 1974 followed the system in place since 1971. The Baseball Writers Association of America (BBWAA) voted by mail to select from recent major league players and elected two, Whitey Ford and Mickey Mantle. The Veterans Committee met in closed sessions to consider executives, managers, umpires, and earlier major league players. It selected three people: Jim Bottomley, Jocko Conlan, and Sam Thompson. The Negro Leagues Committee also met in person and selected Cool Papa Bell.

The BBWAA was authorized to elect players active in 1954 or later, but not after 1968; the ballot included candidates from the 1973 ballot who received at least 5% of the vote but were not elected, along with selected players, chosen by a screening committee, whose last appearance was in 1968 waterproof case bag. All 10-year members of the BBWAA were eligible to vote.

Voters were instructed to cast votes for up to 10 candidates; any candidate receiving votes on at least 75% of the ballots would be honored with induction to the Hall. The ballot consisted of 42 players; a total of 365 ballots were cast bottled water in glass bottles, with 274 votes required for election. A total of 3,000 individual votes were cast, an average of 8.22 per ballot. Those candidates receiving less than 5% of the vote will not appear on future BBWAA ballots but may eventually be considered by the Veterans Committee.

Candidates who were eligible for the first time are indicated here with a †. The two candidates who received at least 75% of the vote and were elected are indicated in bold italics; candidates who have since been elected in subsequent elections are indicated in italics.

Allie Reynolds was on the ballot for the final time.

The newly-eligible players included 9 All-Stars, 4 of whom were not included on the ballot, representing a total of 75 All-Star selections. Among the new candidates were 20-time All-Star Mickey Mantle, 12-time All-Stars Elston Howard and Eddie Mathews, 9-time All-Star Rocky Colavito, 7-time All-Star Roger Maris and 5-time All-Star Larry Jackson.

Alberto Contador

Tour de France, vinder (2007, 2009)
Tour de France, ungdomskonkurrencen (2007)
Tour de France, 3 etaper
Giro d’Italia, vinder (2008)
Vuelta a España, vinder (2008)
Vuelta a España, vinder (2012)
Paris-Nice (2007)
Paris-Nice, ungdom (2007)
Setmana Catalana (2005)
Vuelta a Castilla y León (2007)
Volta Ciclista a Catalunya (2011)

Alberto Contador Velasco (født 6. december 1982 i Madrid) er en spansk professionel landevejsrytter, som kører for det amerikanske ProTour-hold Trek-Segafredo, som han skiftede til ved indledningen af 2017-sæsonen water holder for running. Han anses af mange som den bedste etapeløbsrytter i sin generation[Kilde mangler], og er med sine 7(9) Grand Tour sejre, en af de største cykelstjerner gennem tiderne.[Kilde mangler]

Contador blev professionel for ONCE i 2000. Allerede det første år vandt han en enkeltstart under Polen Rundt best running packs. Contador fik sit gennembrud i 2005, hvor han vandt en etape i Tour Down Under og vandt både en etape og sammenlagt i den catalanske uge. I ProTour-løbene Baskerlandet Rundt og Romandiet Rundt vandt han en etape, og kom på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen i sammenlagt. Han kom over på Discovery Channel i 2007. I sæsonens første ProTour-løb, Paris-Nice, vandt han løbet sammenlagt, og vandt i tillæg hertil ungdomstrøjen.

Sine hidtil største bedrifter høstede Contador i sine tre sæsoner hos Astana, hvor han vandt Giro d’Italia og Vuelta a España, begge i 2008, samt Tour de France i 2009.

Som mange andre af tidens store cykelryttere, har Contador også været nævnt i flere dopingsammenhænge[Kilde mangler], og 6. februar 2012 blev han dømt ved CAS for at have afgivet en dopingprøve med det forbudte stof clenbuterol under Tour de France i 2010. Han blev for denne forseelse idømt en karantæne på to år med udløb 5. august 2012. Han blev i samme forbindelse frataget de sejre, han oprindeligt havde vundet i Tour de France 2010 og Giro d’Italia 2011.

Han kom til Tour de France 2007 for at vinde ungdomskonkurrencen[Kilde mangler] (efter at have været blevet nummer 3 i 2005), og for at hjælpe sin kaptajn Levi Leipheimer til sejren. Det viste sig at Contador var den eneste som kunne følge Michael Rasmussen på de hårdeste bjergetaper. Han vandt 14. etape, og da Rasmussen blev udelukket af sit hold Rabobank, endte Contador med at vinde Tour de France sammenlagt, med 23 sekunder ned til Cadel Evans, og 31 sekunder til Leipheimer.

Da Discovery-holdet blev lukket efter 2007-sæsonen gik han sammen med flere andre ryttere til Astana.[Kilde mangler]

Contadors hold Astana var oprindelig ikke inviteret til Giro d’Italia, men arrangørerne ombestemte sig, og inviterede Astana med en uge før løbet begyndte. Contador skal have været på stranden da han fik beskeden. Et styrt på 8. etape førte til at han fik et brud i albuen, men han klarede alligevel at fuldføre og vandt løbet sammenlagt, som den første ikke-italiener siden 1996.

Contador var favorit til at vinde Vuelta a España efter at hans hold Astana var blevet udelukket fra årets Tour de France som følge af doping-mistanke.[Kilde mangler] Hans største udfordrer var Carlos Sastre, men Contador endte på en tid, der var mere end fire minutter bedre end Sastre og 46 sekunder foran holdkammeraten Levi Leipheimer og vandt dermed klassementet. Med sin sejr i Vueltaen blev Contador en af blot fem, der har vundet alle Grand Tours – det har kun Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Felice Gimondi tidligere præsteret.[Kilde mangler]

På forhånd var den unge Contador favoritten til at vinde Tour de France 2009 – også selvom årets udgave af Tour de France bød på mange andre store podiekandidater. Ikke mindst[Kilde mangler] den tilbagevendte Lance Armstrong, samt Levi Leipheimer og Andreas Klöden – som alle 3 kørte på samme hold som Contador (Astana Team). Dog fik de meget konkurrence af danske Team Saxo Bank. Med 4 podie-kandidater var der kamp om magten på Astana, men da Contador havde sat Armstrong på 15. etape, var det afgjort, hvem fra Astana der skulle have den samlede sejr. Contador blev nummer 1, med 4:11 minutter ned til Andy Schleck (Team Saxo Bank) som blev nummer 2. Nummer 3 blev holdkammeraten Lance Armstrong, 5:24 minutter efter.

Uden at vinde en eneste etape, formåede Contador alligevel at vinde en samlet sejr over tourens nr. 2 Andy Schleck. I denne udgave af turen var det netop de to duellanter Contador og Schleck, der var helt urørlige for de øvrige klassementsryttere. Sejren vil især blive husket for at den vindende margin, som nogenlunde svarede til den tid Contador tog på Andy Schleck, efter at sidstnævnte tabte kæden på vej op til bjergpasset Port de Balés. Samlet vandt Contador med 39 sekunder ned til Andy Schleck, hvoraf forskellen i den sidste og afgørende enkeltstart udgjorde de 31 af sekunderne.

Sejren blev halvandet år senere frataget ham, idet han under løbet afleverede en dopingprøve med clenbuterol.

Den danske holdejer Bjarne Riis ville oprindeligt ikke[Kilde mangler] haft Contador til start ved den 94 udgave af Giro d’Italia, men efter rytterens eget ønske var han til start i Venaria Reale. Inden starten var Contador klar favorit til sejren, og han sluttede også med at føre med hele 6 min. og 10 sek. ned til den næstbedste: Michele Scarponi. Den italienske rundtur bød på intet tidspunkt på den store spænding i toppen af klasementet, udover de sekundære placeringer. Den spanske stjerne tog 2 etapesejre og gav flere etapesejre væk, hvor han selv nøjedes med 2. pladsen, bl.a. til sin tidligere holdkammerat fra Pro Team Astana, Paolo Tiralongo, på 19. etape. Ydermere vandt Contador pointtrøjen i løbet, en konkurrence der ellers normalt er forbeholdt sprinterne. Midt i løbet førte han også bjergkonkurrencen, hvilket gav ham løbets tre største trøjer. Den konkurrence sluttede han dog kun nummer to i.

Også denne sejr blev Contador frataget grundet sin dopingdom.[Kilde mangler]

I Tour de France 2013 var han udset til at kæmpe om titlen med Chris Froome fra Team Sky, men måtte nøjes med en 4. plads.

I Tour de France 2014 var der igen lagt op til en duel mellem Alberto Contador og Chris Froome, de måtte begge to udgå af løbet på grund af styrt.[Kilde mangler]

I Vuelta España 2014 var det eneste mål for Alberto Contador at vinde etapesejre. Da han alligevel kunne følge med i toppen af klassement, gik han efter det endelige resultat.

Eftersom at både Chris Froome og Alberto Contador med hhv. en håndledsskade og en knæskade udgik af Tour de France 2014, kom de sig begge to, meget overraskende[Kilde mangler] og gentog deres duel i Vuelta España 2014, hvor Alberto Contador vandt og Chris Froome på 2. plads.

Desuden vandt Albert Contador også kombinationstrøjen[Kilde mangler] og to etaper (16, 20).


Contador har i flere omgange været i søgelyset for mulig brug af doping. Blandt de kendte sager er Operación Puerto, hvor Contador sammen med fire andre Astana-ryttere blev frikendt på teknikaliteter i det spanske lovsystem og kanylesagen fra Tour de France 2009.

Efter Tour de France 2010 kom det frem

Argentina Home Jerseys

Argentina Home Jerseys

BUY NOW

$266.58
$31.99

, at han havde afleveret en prøve, der indeholdt clenbuterol. Han hævdede efterfølgende, at det måtte stamme fra en bøf, som han havde spist. Efter nærmere undersøgelser af påstanden blev han i første omgang frikendt af det spanske cykelforbund. Senere blev han af den internationale sportsdomstol CAS idømt to års karantæne i denne sag.

(99942) Apophis

Trajectoires de (99942) Apophis et de la Terre ; estimation au 13 avril 2029.

(99942) Apophis (anciennement 2004 MN4) est un astéroïde géocroiseur qui fut découvert le . Mesurant environ 325 mètres de diamètre, constitué de fer et d’une masse d’environ 40 à 50 millions de tonnes, il suit une orbite proche de celle de la Terre qu’il croise deux fois à chacune de ses révolutions.

Les premières observations de l’astéroïde tendaient à donner une probabilité non négligeable d’une collision avec la Terre le vendredi . L’astéroïde avait alors été classé au niveau 4 sur l’échelle de Turin, ce qui fut un cas unique. Cependant, de nouvelles observations ont précisé davantage sa trajectoire et ont écarté la possibilité d’une collision avec la Terre ou la Lune pour 2029. En effet, l’astéroïde doit alors passer à environ 30 000 km de cette première.

Fin juin 2006, la NASA a évalué la probabilité de collision entre cet astéroïde et la Terre au cours des 100 années suivantes à approximativement 1/45 000, la date de collision la moins improbable se situant en 2036, également aux alentours du 13 avril.

En octobre 2009, la NASA a publié un communiqué dans lequel elle affirme qu’après avoir affiné ses calculs, elle n’évalue plus cette probabilité qu’à environ 1/250 000.

Le 10 janvier 2013, après le passage de Apophis près de la Terre le 9 janvier, les scientifiques de la NASA ont évalué, d’après des observations au radar, que l’astéroïde n’entrera pas en collision avec la Terre en 2036.

L’astéroïde est désormais classé au niveau 0 sur l’échelle de Turin.

(99942) Apophis a été découvert le par Roy Tucker, David Tholen et Fabrizio Bernardi de l’UHAS (University of Hawaii Asteroid Survey), depuis l’observatoire de Kitt Peak en Arizona et il a été observé durant deux nuits. Le , l’objet a de nouveau été étudié depuis l’Australie par Gordon Garrad du Siding Spring Survey. D’autres observations les jours suivants à travers le monde ont permis au Minor Planet Center de confirmer la relation existant entre cet astéroïde et celui découvert en juin. Le système automatique Sentry de calcul de la NASA a ainsi pu calculer la trajectoire prévisible de l’astéroïde et en déduire la possibilité d’un impact le vendredi 13 avril 2029. Cependant, grâce à de nouvelles observations, il semble aujourd’hui qu’Apophis ne passera qu’à 32 000 km environ de la Terre à cette même date, soit un peu moins que l’altitude des satellites géostationnaires. D’autres risques de collisions sont prévus pour 2068, 2085 ou 2088, mais leur probabilité est infime.

Début 2013, Apophis se rapproche de la Terre, la distance minimale entre les deux astres étant atteinte dans la nuit du 9 au 10 janvier avec 14,5 millions de kilomètres, soit un peu moins du dixième de la distance entre la Terre et le Soleil ou encore une quarantaine de fois la distance Terre-Lune. À cette occasion, de nouvelles mesures sont effectuées, ce qui permet de corriger son diamètre qui gagne 20 % de sa valeur d’origine, sa masse ou son volume qui gagne 75 % et un albédo qui se révèle moindre de 0,1 point.

Les autorités chinoises ont annoncé qu’elles espéraient explorer cet astre avec la sonde Chang’e 2 après sa visite de (4179) Toutatis et (12711) Tukmit.

Jusqu’à début janvier 2013, il était estimé que l’astéroïde avait un diamètre de 270 ± 60 mètres (230 à 350 m d’après les estimations initiales), même si des estimations plus importantes étaient déjà mentionnées (320 m par exemple). Sa densité était estimée à 2,7 (valeur nominale ; intervalle 2,3~3,1), et sa masse était alors estimée autour de 21~28 millions de tonnes, avec néanmoins un intervalle de confiance s’étalant entre 10 et 70 millions de tonnes. Son albédo était estimé autour de 0,33 (0,30~0,35).

Cependant, à l’occasion de son passage à proximité de la Terre en janvier 2013, un nouveau calcul du diamètre de l’astéroïde aboutit à la valeur plus précise de 325 ± 15 mètres, soit 20 % de plus que précédemment (mais restant néanmoins dans les barres d’erreur de l’ancienne estimation). La masse se voit donc également réévaluée et majorée de 75 %, pour une valeur atteignant entre 40 et 50 millions de tonnes (4~5×1010 kg), valeur à prendre néanmoins avec précaution étant donné qu’elle n’est connue qu’à un facteur 3 près environ. Son albédo se voit réévalué à 0,23 soit 0,1 point de moins que jusqu’alors.

Apophis suit une orbite proche de celle de la Terre, qu’il croise deux fois à chacune de ses révolutions de 323 jours. Lors de ses passages à proximité de la terre sa vitesse relative est d’environ 5&nbsp hands free toothpaste dispenser;km/s soit 18 000 km/h.

En 2004, la précision des calculs indiquait qu’il se situerait en 2029 au plus près de la Terre au quart de la distance Terre-Lune. Il était classé à quatre sur l’échelle de Turin et avait une chance sur 37 de percuter la Terre en 2029. Des observations et des calculs ultérieurs ont permis d’affiner la prévision et aujourd’hui le risque d’impact est écarté bromelain tenderizer.

Mais si, en ce 13 avril 2029, il passe dans une zone de l’espace large de 600 m baptisée le trou de la serrure, il risque de percuter la Terre à son passage suivant le 13 avril 2036.

Un risque limité de collision était envisagé pour le 13 avril 2036. Selon les experts du programme NEO du JPL, il était de une chance sur 233 000 soit le risque d’impact de 0 sur l’échelle de Turin, autrement dit quasiment nul.

Dans l’hypothèse la plus défavorable wholesale socks nyc, le risque d’impact aurait été de 1 au maximum sur l’échelle de Turin, avec les conséquences locales décrites ci-dessous.

Ces données ont été affinées dans les années suivantes car elles étaient toujours incertaines du fait que l’orbite d’Apophis, comme celle de tous les autres corps, est sensible aux conditions initiales en vertu des « lois du chaos » et affectée par les perturbations gravitationnelles engendrées par les autres corps du système solaire et les effets thermiques.

La NASA estimait dans un article régulièrement mis à jour « que de nouvelles mesures possibles en 2013 (voire dès 2011) confirmeront sûrement qu’en 2036 Apophis passera tranquillement à plus de 49 millions de km (0,32 AU) de la Terre le dimanche 13 avril ».

L’astéroïde est passé dans la nuit du 9 au 10 janvier 2013 à 14,4 millions de kilomètres de la Terre, une distance quarante fois plus importante que celle qui nous sépare de la Lune et qui ne cause absolument aucun danger.

Le 10 janvier 2013, après le passage d’Apophis près de la Terre le 9 janvier, les scientifiques de la NASA ont évalué, d’après des observations au radar, que l’astéroïde n’entrera pas en collision avec la Terre en 2036.

À l’occasion de la découverte de l’astéroïde, des chercheurs ont proposé des moyens de le dévier de sa trajectoire s’il s’avérait qu’il risquait bien de rencontrer la Terre. On a par exemple suggéré l’envoi, en 2027, d’un vaisseau d’environ une tonne et de la taille d’un module lunaire à proximité d’Apophis. La gravité exercée par ce vaisseau sur l’astéroïde dévierait suffisamment sa trajectoire pour l’écarter de celle de la Terre.

Avant que la NASA n’exclue en 2013 toute possibilité de collision avec la Terre, de nombreuses simulations avaient été faites sur les effets d’un hypothétique impact.

(99942) Apophis est une sidérite. S’il avait suivi une trajectoire de collision avec la Terre, sa vitesse au moment de l’impact serait d’environ 12,62 km/s. Connaissant ses paramètres physiques, les astronomes estiment qu’une collision avec la Terre dégagerait une énergie pouvant atteindre l’équivalent de 750 mégatonnes (750 millions de tonnes) de TNT, soit 13 fois plus que la Tsar Bomba, la bombe nucléaire la plus puissante testée.

S’il tombait au large de la Californie par exemple, les simulations présentées sur le site de la Planetary Society indiquent que le tsunami formerait une vague de 170 m de hauteur qui déferlerait à 100 km/h sur les mégapoles, la vague engloutissant les habitations.

S’il percutait le sol sans se désagréger, dans le pire des cas (impact d’une sidérite sur une mégalopole) il provoquerait des dégâts importants dans un rayon qui pourrait dépasser plusieurs centaines de kilomètres et tuer plusieurs millions d’habitants. En raison de la poussière libérée dans l’atmosphère, il pourrait en résulter un hiver d’impact (du moins dans l’hémisphère touché) qui pourrait durer plusieurs mois.

Toutefois, tous ces scénarios catastrophes et notamment leur amplitude ne reposent que sur des spéculations concernant le lieu d’un éventuel crash, et des calculs sur la force de l’impact au vu des données concernant la nature de l’astéroïde.

Il est important de souligner que la surface de la Terre est constituée à 70 % de mers. Un impact maritime pourrait provoquer d’importants dommages (tsunami etc.), sans pour autant avoir des conséquences majeures sur les populations humaines.

En tout état de cause, l’astéroïde mesurant moins d’un kilomètre de diamètre, son impact n’aurait eu que des conséquences « régionales ».

Le nom donné à l’astéroïde fait référence au dieu du chaos dans la mythologie égyptienne mais surtout à l’antagoniste majeur du même nom de la série télévisée Stargate SG-1 dont les découvreurs sont fans.

Le jeu vidéo Rage d’id Software se déroule en 2135 dans un monde dévasté par l’impact d’Apophis avec la Terre en 2029.

Sur les autres projets Wikimedia :